Vi sidder stadig i Miamis lufthavn og venter på afgang Flight 095 mod Paris. Under en times ventning mere. Michael retter en opgave han skal være censor på fredag og jeg sidder og spotter kendte mennesker åbenbart

For dem der ikke kender Berti, så var han landstræner for Vesttyskland dengang i midten af 90′erne de blev europamestre og har selv spillet en frygtelig masse landskampe.

Det lyder til vi snart skal boarde, vi rejser med Air France, så Bon Voyage til os!

Omvendt kan folk i denne del af landet åbenbart snakke med en dialekt som næsten er umuligt at forstå. I dag måtte jeg sige først “can you repeat that”, herefter “once more please” og endelig “sorry, I just don’t understand you”. Jeg blev så men blot spurgt om jeg ville spise her eller ha’ med hjem på Arby’s. Piinligt!

Det er helt enormt så meget fast food der er i landet. På de store veje (Interstate / Route) er der både Logde exits, Gas exits og sidst men ikke mindst Food exits. Kæmpe skilte med McDonalds, Burger King, Wendy’s, Pizza Hut, Dunkin’ Donuts, Arby’s, Subway, KFC, Dennys og en 15-20 andre forskellige. De ligger med 3-5 km afstand og tager til når man nærmer sig de store byer. Man kan ofte ligefrem lugte fritter (friturelugt) når man nærmer sig disse på gå ben, jeg er allerede ved at blive godt træt af fast food, men det er svært at finde andet langs de store veje…

Min insektbidstæller siger 3, den stiger med sikkerhed jo længere vi kommer sydpå, elsker allerede min hjemmebragte Etono myggestift

Bilen blev rengjort for første gang i dag. 50 cent for 2 minutter med en kæmpe støvsuger var nok. Der fløj lidt Oreo’s, donuts og vindruer ud på bagsædet i dag da Michael skulle række om efter posen med indkøb, så det var på høje tid. Gad vide om man kommer af med en afgift for rengøring af lejebiler, for der har vist indsneget sig en chokoladeplet på bagsædet i løbet af de sidste par dage, men shhhhhh, sig det ikke til nogen

Mange af de steder vi besøger (specielt i South og North Carolina) bor der stort set kun sorte. I dag kørte vi rundt omkring og i Savannah i godt 20 minutter da Michael udbrød, “jeg har ikke set en eneste hvid endnu”.

Jeg hører det regner i hjemme i Danmark, det skulle jeg hilse og sige at det også kan i Florida, men det er jeg sikker på Michael kommer ind på i hans lille reportage om dagen i dag, som vist snart er færdig…

Godnat fra endnu et Days Inn, denne gang i Jacksonville, Florida

Speaking of The Sunny State, så er det der vores bil er fra. Vores skønne bil med aircondition ahhh skønt. Som Michael så rigtigt sagde tidligere i dag. “Hvis vi ikke havde AC ville jeg ligge storsavlende på bagsædet og vrøvle løs, nu sidder jeg på forsædet og vrøvler løs”.

Der er intet at udsætte på bilen, den har alt hvad vi har brug for. Vi kører i en tørstig dame, en Saturn Ion, 4-dørs model ret ny. Vores GPS Anna (indstillet til Svensk) knevrer løs. “Kör 800 meter, sidan sving venstra” . Vi har besluttet at bilen kører på ‘regular’. Ikke noget ‘premium’ pjatbenzin til hende, kun det billigste er godt nok til vores Berta. I morges fyldte vi 8,5 gallons på for 25$, det svarer til godt 4,3 Kr literen. Og så brokker de sig over benzinpriserne i USA, how dare they!

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

Bilen er meget let at køre, det er som en radiobil, man kan ikke gå i stå. Stiller man gearet i D (Drive) sørger automatgearet for at der er styr på sagerne. Efter kort forvirring over hvad knapperne på rattet var kan vi nu også finde ud af at bruge cruise control’en. Det er rart at kunne slappe af i fødderne og ikke hele tiden være obs på hastigheden på speedometeret. CC’en holder hastigheden, om det så går op eller ned af bakker bliver den bare på det man har sat den til. Det virker nu også ret fedt at kunne accelerere og bremse (med 2MPH intervaller) med knapper på rattet

Vi får et helt andet forhold til afstande efter denne tur. Jeg vil aldrig mere påstå der er langt til Trige. I dag har vi allerede kørt 345 km og klokken siger kun 16.15.

Der er to cigarettændere, een til Anna og een til vores inverter (el-dims som konverterer fra jævnstrøm til vekselstrøm), som gør at vi har strøm på vores bærbare computere.

Jo jo, det er luksus hele vejen igennem, der er styr på tingene, men nu har vi jo også intet-kan-gå-galt-garanti på turen!

Nu er der kun 26 Miles til Wilmington, vi gør så småt klar til parkeringsmareridtet der helt sikkert venter os. Efter Wilmington er planen at fortsætte køreturen i aften så vi kommer igennem North Carolina på kun 1 dag.