Jonas og Michael i USA

Her et godt stykke tid efter turen er billederne nu endelig lagt på nettet, og det var lidt af en opgave. Vi tog ca. 2600 billeder i alt, og efter at have gennemgået dem alle og slettet de mest kiksede, og dem hvor der var flere af samme motiv, så var der nu “kun” 1300 tilbage. Det er naturligvis lidt for mange at smide online, så der var endnu nogle dages sorteringsarbejde, indtil jeg endte på lidt over 300 billeder. Her mente jeg ikke at jeg kunne slette flere uden at vi ville misse for meget af turen, så nu startede redigeringsarbejdet med at klippe billederne til, og justere farver der hvor det så helt galt ud. Resultatet er nu online og kan ses her:

http://gallery.bytopia.dk/v/usatur/

Det kræver et password at se galleriet, men det kan I bare få udleveret ved at kontakte mig. I kan evt. sammenligne billederne med beskrivelserne i denne blog for at finde ud af i hvilken sammenhæng de er taget. Hvis I af en eller anden grund vil se flere billeder, så kontakt os bare. Vi er leveringsdygtige Det samme gælder hvis der er enkelte af billederne I vil have i bedre kvalitet end dem der er lagt på nettet.

• Læs Mere »

Så er det dagen derpå. Jeg har fået sovet 12 timer i nat, og er egentlig meget godt på omgangshøjde igen. Det håber jeg i hvert fald, for nu står den snart på fest resten af fredagen, samt lørdagen

Jeg var dog nødt til at stå tidligt op i dag, da jeg skulle til eksamen. Heldigvis var det på den rigtige side af bordet.

Vi tog lidt over 2000 billeder på turen. Mange af dem er naturligvis “all crap”, men der er også nogle gode. Når vi får sorteret og redigeret dem, så kommer alle de gode af dem online. Jeg skal nok poste her når det sker… forhåbentlig inden alt for længe. Ellers må Jonas bare gøre det i stedet for, hehe.

• Læs Mere »

Det er nu mange utallige timer siden at Jonas skrev det sidste indlæg fra Miami lufthavn, men jeg kan afsløre så meget at der absolut ikke er sket ret meget spændende på turen. Vi fløj med Air France, hvilket vel egentlig var ganske udmærket, bortset fra at sæderne var ret hårde og at der (som altid) ikke var benplads nok. Jonas sad mellem mig og Fabio i flyet. En amerikaner der godt kunne lide at snakke i telefon, selv mens flyet kørte rundt på startbanen. Han skulle til Paris for at se Moulin Rouge… I kan allerede nu se at dette bliver en spændende post, ikke

Anyway, vi ankom godt trætte (jeg var i hvert fald) til Paris, og her stiftede vi så bekendtskab med Europas mest forvirrende lufthavn. Heldigvis havde vi tre timer, så på trods af manglende skiltning og rulletrapperne fra helvede fandt vi alligevel derhen hvor vi skulle. Turen til København var lidt forsinket, men heldigvis kun lidt… ikke JFK forsinket.

Nu sidder vi så som to savlende zombier i toget på vej mod Århus. Nu kan der da ikke gå noget galt på hjemturen… Ahh, det skal gøre godt med lidt søvn

• Læs Mere »

Hold kæft jeg keder mig, men ville da lige poste at Berti Vogts lige er gået forbi min stol.

Vi sidder stadig i Miamis lufthavn og venter på afgang Flight 095 mod Paris. Under en times ventning mere. Michael retter en opgave han skal være censor på fredag og jeg sidder og spotter kendte mennesker åbenbart

For dem der ikke kender Berti, så var han landstræner for Vesttyskland dengang i midten af 90′erne de blev europamestre og har selv spillet en frygtelig masse landskampe.

Det lyder til vi snart skal boarde, vi rejser med Air France, så Bon Voyage til os!

• Læs Mere »

Så går turen hjemad. Vi er ved at pakke de sidste ting på vores sidste Days Inn i Miami North Beach. Ingen af os kan beskrive hvor meget vi glæder mig til 8½ times flyvetur, der er bare ikke noget mere spændende.. NOT!

Turen hjem bliver lang og kedelig. Nu skal vi først ud og aflevere vores lejebil, herefter med en shuttlebus mod lufthavnen. Vente godt 4½ time på afgang mod Paris. Fra Paris går den mod København og herefter med DSB mod Århus. Vi er hjemme om godt. Nej det aner jeg faktisk ikke. Flyveturen fra Miami til Paris kommer på klokken til at vare godt 14½ time fordi vi rejser med tiden så at sige…

Vores parkometer nede foran hotellet løber tør om godt 20 minutter, så jeg må videre.. Der kommer nok lidt “vi keder os posts” fra enten Miami lufthavn eller toget hjem med DSB, hvis vi ikke er for trætte til den tid.

Ses hjemme i Århus ya’ll!

• Læs Mere »

Hermed en rapport fra vores sidste hele dag i USA. Vi sidder på et Days Inn i Miami Beach. At finde det var dog ikke helt så let som det plejer at være, men det vigtigste er da at vi fandt et sted at overnatte. Men jeg kan jo ligeså godt starte fra begyndelsen…

Denne dag var på et punkt anderledes end de plejer herovre, i og med at vi i dag skulle have selskab på turen. Viktoria, som studerer kryptologi på et universitet i Florida og som jeg mødte i februar til en konference i Amsterdam, skulle nemlig med. Dagen startede med at køre ud og hente hende. Det lød som en ret forvirrende adresse at finde frem til, men Anna klarede det uden problemer. I parentes kan så bemærkes at det var en af de eneste ting Anna klarede uden problemer i dag.

Anyways, vi nåede frem og hentede Viktoria og efter lidt følgen efter hinanden på Interstate 95, fik hun parkeret bilen ved Miami lufthavn, og skiftede køretøj til vores fantastiske bil, hvor vi i dagens anledning havde ryddet lidt op på bagsædet så der rent faktisk var plads til hende. Så gik turen mod Florida Keys. Hvad vi helt præcist skulle derned efter var ikke planlagt (hvilket ikke burde overraske nogen læsere af denne blog efterhånden) men vi regnede nu ikke med at tage meget længere end Key Largo, og så måske på tilbagevejen smutte forbi Everglades National Park.

Et af højdepunkterne på turen ind til Miami lufthavn var forresten da vi passerede et skilt hvor der stod at vi nu var på vej ind i Miami. Der blev vi lige nødt til at sætte en CD med “Will Smith – Miami” på CD afspilleren. Nummeret var ved at blive spillet et par gange undervejs på turen rundt i USA, men det blev altid stoppet med det samme. Det skulle gemmes til denne lejlighed

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Sidder her på endnu et Days Inn, vi er nu nået til Pompano Beach, som ligger i nærheden West Palm Beach, som igen ligger i nærheden af turens mål, Miami

Dagen i dag har bestået af to ting. Kennedy Space Center (KSC) samt bilkørsel ned igennem Florida. Vi startede i morges med at køre direkte til KSC, som med suveræn planlægning dagen før kun var 15 km væk fra hotellet. Næsten ingen mennesker på sådan en mandag, så det var helt perfekt. En kæmpe turist attraktion, som tager langt tid at komme igennem, vi var der fra 11.00 til 17.30 og så en masse spændende ting. Gamle NASA raketter, prøvede en virtuel take off procedure, så en IMAX film om den internationale rumstation, var på guidet bustur rundt omkring på komplekset og sidst men ikke mindst købte lidt souvenirs. En rigtig spændende dag og oplevelse. På busturen rundt var vi så heldige at se én af rumfærgerne som står klar til opsendelse primo august (langt fra stedet, men stadig!). Det andet stop på turen viste en kort film om opsendelsen af den til dato største raket, Saturn V. Efter filmen kom vi ind i en kopi af Mission Control rummet fra tilbage i 60′erne. Herefter blev vi guidet ind i en hangar hvor selve raketten hang i loftet, et meget imponerende syn (længde som 2 frihedsgudinder eller 12 busser, som jeg husker det). Sidste stop på turen var fabrikken hvor de samler delene til den internationale rumstation ISS. Der var naturligvis sikkerhedscheck som var det en lufthavn da vi ankom til KSC, men alligevel rigtigt imponerende, at vi måtte komme så tæt på.

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Det meste vi har skrevet om her, har handlet om de steder vi har besøgt, men meget lidt har handlet om hvad vi egentlig har brugt en del tid på: Nemlig at køre rundt på de amerikanske veje. Det laver jeg dog om på nu. Vi sidder her i bilen, klokken er 18:50, Jonas kører og indtil jeg, om en times tid eller lignende skal overtage rattet, så vil jeg sidde her og skrive “live” om hvad der egentlig sker på sådan en køretur. Forvent dog ikke den vilde action

Vi kører lige nu på Interstate 95 sydpå mod Miami. Anna siger at der er 258 km tilbage, og planen er at vi skal derned i aften. Forventet ankomst ca. 21:45 forudsat at vi ikke møder forsinkelser. Vejret er nogenlunde… lidt skyer og af og til også nogle få dråber regn, men intet alvorligt. Trafikken er moderat så det går glidende. Vi kører lige nu 75 mph hvilket ca. er 120 km/t. Her i Florida er det tilladt at køre 70 mph på denne vej, men de færreste gør det… de kører hurtigere!

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Endnu en dag er gået herovre, og det betyder jo at der er endnu en dag at skrive om. Sjovt som tingene hænger sammen.

Vi vågnede sent i dag da vi trængte til at få sovet lidt. Det betød så også at vi missede morgenmaden, men det var planlagt så det gjorde ikke så meget. Vi havde stadig et par bananer, noget chokolade og noget tørt brød, så det blev alligevel til en sund og nærende morgenmad. Da vi kun var nogle få kilometer fra Jacksonville, så ville det jo være dumt ikke lige at kigge forbi byen, så det blev vores mål.

Det første der slog os, var at der stort set ingen mennesker eller biler var i byen. “Det var da underligt” tænkte vi, indtil det gik op for os at det nok var fordi det var søndag. NFL fans som vi jo er, skulle vi selvfølgelig finde Jacksonville Jaguars’ stadion, og her havde vi alligevel været lidt smarte, da vi på internettet havde slået adressen op, så vi havde noget at give Anna. Hun fandt også stadion uden problemer, men desværre var det begyndt at regne, så vi måtte have kufferterne frem og finde regntøjet, før vi gik en tur rundt om det øde stadion. Meget stort og ret imponerende, og vi fik også taget en del billeder. Regnen holdt heldigvis op, så det sidste stykke af turen gik vi bare og storsvedede i vores regntøj.

Vi tog ind til centrum for at finde noget ordentlig morgenmad, men da vi endnu ikke var mentalt indstillede på fastfood og fritter til morgenmad, bad vi Anna om at finde en Subway så vi kunne få en nogenlunde sund sandwich. Det gjorde hun så efter lidt besvær, men den viste sig kun at have åbent mandag til fredag. Underligt, men byen var godt nok også øde, selvom der dog alligevel var trafikprop på en enkelt gade på grund af noget vejarbejde.

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Uret ringede i morges kl. 8:30 og det var synd at sige at vi var vilde med den situation. Dog ville vi op, da vi havde fået den idé at der var gratis morgenmad frem til kl. 9:30. Vi tog dog en lille smule fejl, da det kun var til kl. 9:00 og vi ankom tre minutter i. Alt hvad der var tilbage var et par ærgelige donutlignende ting, et par sukkerdonuts, brød der kunne ristes og en skål cornflakes som Jonas skyndte sig at tage.

Vi ville lige bruge internettet inden vi smuttede, men det virkede som bekendt ikke fra vores værelse. Derfor checkede vi ud og sad ude i bilen et stykke tid med de bærbare inden vi kørte videre mod Savannah. Nu er det jo altid sådan at når vi skal ind i en by, så ved vi jo ikke ligefrem hvor centrum er, og Anna insisterer på at vi giver hende et gadenavn. Det resulter normalt i at vi ser på listen over gader og vælger en der lyder som om den ligger centralt. Det gjorde vi også denne gang, men det var vist ikke lige tilfældet. Vi kørte rundt i en 45 minutters tid i en forstand til Savannah, mens vi febrilsk forsøgte alle tænkelige veje for at komme ind til centrum. Jonas kørte, og denne samtale fandt faktisk sted to gange i bilen under turen rundt i Savannah:

Jonas: Skal vi til højre?
Michael: Ja
Jonas: Var det der?
Michael: Ja
Anna: Gör omm rute

Hvorefter en omvej på nogle kilometer fulgte. Ja ja, det er ikke altid let at finde rundt

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Vi har stort set kun oplevet flinke og imødekommende mennesker hele vejen igennem North og South Carolina. Hvis man får øjenkontakt eller går ind i en butik spørger folk “how ya’ll doing?” eller “hi, how are you, sir?”. Man bliver kaldt sir i alle butikker, selv hos Arbys og Kentucky Fried Chicken og andre steder med fantastiske jobs

Omvendt kan folk i denne del af landet åbenbart snakke med en dialekt som næsten er umuligt at forstå. I dag måtte jeg sige først “can you repeat that”, herefter “once more please” og endelig “sorry, I just don’t understand you”. Jeg blev så men blot spurgt om jeg ville spise her eller ha’ med hjem på Arby’s. Piinligt!

Det er helt enormt så meget fast food der er i landet. På de store veje (Interstate / Route) er der både Logde exits, Gas exits og sidst men ikke mindst Food exits. Kæmpe skilte med McDonalds, Burger King, Wendy’s, Pizza Hut, Dunkin’ Donuts, Arby’s, Subway, KFC, Dennys og en 15-20 andre forskellige. De ligger med 3-5 km afstand og tager til når man nærmer sig de store byer. Man kan ofte ligefrem lugte fritter (friturelugt) når man nærmer sig disse på gå ben, jeg er allerede ved at blive godt træt af fast food, men det er svært at finde andet langs de store veje…

Min insektbidstæller siger 3, den stiger med sikkerhed jo længere vi kommer sydpå, elsker allerede min hjemmebragte Etono myggestift

Bilen blev rengjort for første gang i dag. 50 cent for 2 minutter med en kæmpe støvsuger var nok. Der fløj lidt Oreo’s, donuts og vindruer ud på bagsædet i dag da Michael skulle række om efter posen med indkøb, så det var på høje tid. Gad vide om man kommer af med en afgift for rengøring af lejebiler, for der har vist indsneget sig en chokoladeplet på bagsædet i løbet af de sidste par dage, men shhhhhh, sig det ikke til nogen

Mange af de steder vi besøger (specielt i South og North Carolina) bor der stort set kun sorte. I dag kørte vi rundt omkring og i Savannah i godt 20 minutter da Michael udbrød, “jeg har ikke set en eneste hvid endnu”.

Jeg hører det regner i hjemme i Danmark, det skulle jeg hilse og sige at det også kan i Florida, men det er jeg sikker på Michael kommer ind på i hans lille reportage om dagen i dag, som vist snart er færdig…

Godnat fra endnu et Days Inn, denne gang i Jacksonville, Florida

• Læs Mere »

Blot en lille information om at indlægget om New York turen er opdateret.

Nu vil vi til Georgia. Så kommer vi op på 9 stater i alt, 10 når vi når Florida engang.

Som de siger heromkring: Ya’ll have a good day now u hear.

Gårsdagens quote kommer fra Michael:
“Et motel uden indernettet er som en Wendy’s uden en Baconator”
- Sagt efter vi opdager vores ellers fine værelse her på Days Inn ikke har trådløs netadgang selvom skiltet ude foran påstår det har.

“Jeg dør inde i Miami” er på en sikker andenplads.
- Sagt af Michael da vi står et sted i South Carolina i 36 graders varme og har fået at vide det sikkert er værre i Miami.

• Læs Mere »

Nu sidder vi (igen) på et motel, men denne gang var vi smarte nok til at vælge et med internetadgang… troede vi. Der er godt nok internetadgang, men vores værelse er så langt væk at det er udenfor dækning. Derfor går jeg lige om lidt ud på trappen for at poste dette Motellet ligger nogle få kilometer udenfor Savannah, som vi regner med at køre til som det første i morgen.

Da jeg skrev sidst, var vi på vej mod Mt. Pleasant men den var alt andet end “pleasant” så vi kørte hurtigt videre til Charleston. Den var der dog heller ikke noget spændende ved, så i stedet satte vi kursen mod Savannah. Det var blevet frokosttid, så vi kørte ind til en eller anden café der dog havde lukket. Så i hvad der nok var det varmeste vejr på hele denne tur, gik vi over til en anden restaurant, og den var åben. Super hyggeligt sted, der serverede (god) mexicansk mad. Vi fik frokost og drikkevarer til to personer for lige under 20$! På vej ud i bilen kom vi i tanke om at vi alligevel ikke skulle til Savannah. Vi skulle da til Denmark!

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Så er vi på banen igen. Vi forlod vores fantastiske motel, og kørte til Myrtle Beach. Det var dog ikke nogen stor success. Jo, stor flot strand, men kedelig by. Det lignede mest af alt en af de turiststrande man finder i fx Bulgarien, men dog var det lidt mere afslappet. Ingen sælgere der tog fat i en på gaden, og det var også gratis at benytte stranden. Vi så lidt på byen, købte en is og noget at drikke og nu er vi på vej til Mt. Pleasant. Derfra går turen videre til Charleston og så til Denmark. Om vi når det i dag vides ikke, men vi tager det som det kommer. Behøver jeg forresten at nævne at det er friggin’ varmt? Nej… men det er det altså

Vi holder lige nu i kø på en eller anden “mindre” amerikansk hovedvej, men så er det godt at Anna siger at vi kun har 43 km. tilbage på den. Forresten er det helt ufatteligt så meget mad der er i det her land. Der er fastfood kæder over det hele. Du kan ikke køre 50 meter uden at finde mindst et sted du kan få noget at spise. Tilgengæld er det meste burgere, fritter og lignende dejlig sund og nærende mad. Puha, vi skal i gang med at motionere når vi kommer hjem herfra Vi hører endda rygter om at man nede sydpå kan få en friturestegt Snickers bar!

Indlæggene fra i går er forresten opdateret med billeder.

• Læs Mere »

Først vil jeg lige starte med en rettelse. Jeg ved godt at vi har klaget over at vores hotel sidste nat var lidt for dyrt, men heldigvis viste det sig at vi tog fejl. Regningen blev “kun” på 80$ i stedet for de 125$ der stod på prislisten på værelset. Ved ikke hvorfor, men jeg klager da ikke.

Efter at have kørt i et par minutter i formiddags, blev vi træt af at gætte os frem til hvor vi nu skulle hen, så vi købte et ordentligt vejkort, samt en is som Jonas præsterede at spilde ud over alt der var i nærheden af ham… heldigvis mest jorden omme bag ved tankstationen. Med dette kort i hånden satte vi kursen mod Roanoke Rapids. En lille by, der ikke var helt så lille igen, men så den ud som man forventede at en mindre amerikansk by ville se ud. Med kirker over det hele og huse hvor man kunne sidde udenfor og kigge på de folk der gik forbi på vejen. Efter dette korte stop gik turen videre mod Wilmington, men da der ikke var ret meget at se der, så tog vi i stedet til Carolina Beach. Her fik vi fyldt et parkometer med småpenge, set stranden, leget i bølger og hvad man nu ellers gør på en strand. Selvom det var virkelig varmt, så blæste det en del. Det gjorde det nu ikke ret meget køligere, men det blæste en masse små sandkorn mod ens ben i høj fart, hvilket egentlig ikke kan beskrives som behageligt.

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Vi er lige nu på vej mod Wilmington som ligger ud mod Atlanterhavet i North Carolina, vi skal ud og bade i eftermiddag. Temperaturen er meget høj, de melder om 95-96F i radioen, hvilket vist er i omegnen af 36-37C. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har mærket sådan en hede, jo på en charterferie for nogle år siden Så er det jo godt vi skal sydpå mod Florida, the Sunny State hehe.

Speaking of The Sunny State, så er det der vores bil er fra. Vores skønne bil med aircondition ahhh skønt. Som Michael så rigtigt sagde tidligere i dag. “Hvis vi ikke havde AC ville jeg ligge storsavlende på bagsædet og vrøvle løs, nu sidder jeg på forsædet og vrøvler løs”.

Der er intet at udsætte på bilen, den har alt hvad vi har brug for. Vi kører i en tørstig dame, en Saturn Ion, 4-dørs model ret ny. Vores GPS Anna (indstillet til Svensk) knevrer løs. “Kör 800 meter, sidan sving venstra” . Vi har besluttet at bilen kører på ‘regular’. Ikke noget ‘premium’ pjatbenzin til hende, kun det billigste er godt nok til vores Berta. I morges fyldte vi 8,5 gallons på for 25$, det svarer til godt 4,3 Kr literen. Og så brokker de sig over benzinpriserne i USA, how dare they!

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Vågnet, dag 2 på selve roadtrippen venter. Efter et kort besøg på vores fine WC her på hotellet, spørger jeg en stadig halvsovende Michael om vi skal ned i hotellets pool. “Jeg er klar” siger han sgu

Det viste sig desværre at poolen først åbner 10am, så det var alt for tidligt vi var der. I stedet stod den så på gratis morgenmad, med fruity loops, gør-det-selv vafler, doughnuts og toastbrød. Vi tog lige et par bananer og et enkelt æble i lommerne da vi gik retur til værelset. Nu har vi så begge badet, pakket og er snart klar til afgang. Hotellet må siges at slå ‘Hotel Susan’ på mange områder, til gengæld også en lille smule dyrere pr. overnatning!

Michael rapporterer fra den anden seng at vi har taget godt 1000 billeder allerede, vi må jo ikke glemme at dokumentere turen

Nu skal vi ud og fylde vores dranker af en bil op med benno, der forsvandt næsten lidt over en halv tank i går. Vi kørte omkring 180 miles. Nu er det ikke verdens letteste omregning fra gallons/dollars til liter/kr, men vi mener at have regnet os frem til en fuld tank koster os 250 kr i benzin, give or take.

Vejret i dag forventes at blive det varmeste vi har oplevet indtil nu. 37 grader og sol det meste af dagen! I går da vi stod i kø til at afhente bilen overhørte en mand at vi var på vej til Florida hvorefter han udbrød “Why would you go to Miami this time of year?”, “it seemed like a good idea at the time” lød svaret fra mig.

Gad vide hvor vi ender i nat? Nå… sydpå, Anna skal nok guide os!

Indlæggene fra Washington D.C. og New York er opdateret med billeder.

• Læs Mere »

Her sidder vi så. Et sted i en bil på Interstate 95, og sidder er vist det rigtige ord, for vi bevæger os ikke ret meget. Klokken er 17:25 og vi har kurs mod Norfolk hvor vi regner med at overnatte. Egentlig skulle vi til Richmond, men der var alt for meget kø. Faktisk har vi siddet i kø de sidste par timer, men nu ser den endelig ud til at lette og vi bevæger os rent faktisk nu… og nu holder vi stille igen. Anyway, vi skal nok nå frem på et tidspunkt. Jamen mens vi holder her, så kan jeg jo lige skrive lidt om hvordan det er gået i dag, selvom der faktisk ikke er sket ret meget.

Vi stod op, tog et bad, fik morgenmad (Susan havde købt flere af de gode cornflakes) og så blev vi kørt ind til Greenbelt metrostation hvor vi sagde farvel til Susan og så gik det med metroen til Fort Totten hvor vi skiftede tog og endte på Union Station i Washington hvor vi skulle hente vores bil. Indtil videre var der ingen problemer, men hvorfor skulle det tage så lang tid bare at afhente en bil? Nå, men omkring kl. 13 havde vi den, og så skulle den lige inspiceres. Det er en fin bil, men vi ved ikke lige hvilken det er

Efter frokost og lidt kamp med vores GPS udstyr, så var vi på vej ud af Washington mod Richmond, og det gik fint indtil vi ramte kø. En times tid senere bad vi vores GPS om en alternativ rute til Norfolk i stedet for, og så sendte den os ud i endnu mere kø. Tak GPS! Vi nåede dog ind til et supermarked og købe en hovedpude(!) og lidt at drikke. Dog alt for lidt, for vi er løbet tør igen… men heldigvis var en Mc Donalds behjælpelig med to milkshakes, så vi kan klare os lidt endnu.

Og her er vi så nu, hvor Jonas netop har udbrudt “Nej, nej, nej… prøv lige at kigge fremad”. Og det gør jeg så… og hvad ser jeg? Det velkendte syn af kø! Hvornår mon vi når til Norfolk?

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Jeg ser at Jonas allerede har postet en gang i dag, og da klokken har passeret et om natten lokal tid, burde jeg egentlig også gå i seng. Det holder dog ikke helt, da vi stadig har en tur fra Washington der mangler at blive beskrevet. Den fandt godt nok afsted dagen før vores New York tur, men vi har vist allerede erkendt at kronologien i de her indlæg ikke helt er som den burde være. Lev med det… det bliver nok bedre fra i morgen.

Til denne tur ind til D.C. havde vi fine forhold. Vi havde nemlig vores egen tourguide med, nemlig Susan. Vi startede med at tage bilen ind til metroen der så tog os ind til D.C. og allerede her skete der der ikke burde kunne ske med både “intet kan gå galt garanti” og tourguide: Vi kørte for langt med metroen! Vi stod af og Susan øjnede toget i den modsatte retning der stod og ventede. Susan og jeg nåede ind, men Jonas sakkede lidt bagud og blev afbrudt af dørerne i toget, der på trods af Jonas’ fod i dem ikke ville lukke ham helt ind. Resultatet var at toget nu satte i gang… uden Jonas. Nu kan jeg ikke tegnsprog, men jeg fik vist vist Jonas at han bare skulle blive hvor han var, og så ville vi komme tilbage efter ham, hvilket vi da også gjorde nogle få minutter senere.

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Bare lige en lille reminder til jer derhjemme. Det koster jer kun normal SMS takst at sende os lidt beskeder pr. SMS, men forvent dog ikke noget svar, da det bestemt ikke er normal takst at sende den anden vej (ca. 3 kr. pr. SMS). Opkald er en hel anden sag. Det er meget dyrt (for os) men normalpris for jer. Man kan med andre ord ikke blive “straffet” for noget man ikke på forhånd kan vide noget om. I betaler normaltakst for at ringe og SMS’e til os uanset hvor i verden vi er. Vi betaler ikke noget for at modtage SMS’er (det kan vi jo ikke gøre noget for at undgå) men vi betaler for at modtage opkald (her kan vi bevidst undlade at besvare opkaldet hvis vi ikke vil betale).

• Læs Mere »

Med New York frisk i erindringen kommer der her først lidt om dagens udflugt selvom vi var på udflugt til Washington DC i går og ikke har fået blogget om det endnu, det skal nok komme..

I dag gik turen til New York, som selv med minimal planlægning kunne opleves på de blot 7½ time vi var der. Vi fik set både udsigten fra Empire State Bygningen, Ground Zero fra hvor World Trade tårnene engang stod, Times Square med alle reklamerne, undergrundsbanerne, Central Park og Broadway som højdepunkterne.

Vi startede dagen med en næsten 3 timers køretur med Amtrack (Amerikas svar på DSB) fra Baltimore-Washington International lufthavn/station til New York. På toget fik vi skimmet de medbragte biblioteksbøger om New York by. Her stod blandt andet at man skulle forsøge ikke at ligne en turist, se ud som om man vidste hvor man var på vej hen, ikke stoppe op og måbe og endelig ikke gå rundt med et kamera om halsen konstant. Jeg kan med stolthed konkludere at vi ikke klarede nogle af disse ting. Der var dømt turist fra top til tå for os begge.

I vanlig stil havde vi kun planlagt sådan overordnet hvad vi gerne ville nå at se i byen. Vi startede med at spankulere rundt omkring Penn Station for at lede efter Madison Square Garden (kæmpe sports og koncert arena). Denne fandt vi hurtigt, men en tour af stedet ville tage en time så det var hurtigt videre til noget vigtigere, nemlig frokost. Vi gik i en anden retning og stødte ret så hurtigt på Macy’s (verdens største shopping center). 9 etagers Illum vel. Der var i hvert fald en masse dyre sager og alt hvad hjertet kunne begære af, ja alt! Vi fik en god solid amerikansk frokost bestående af en kæmpe burger med fritter til. Der blev spist op skal jeg hilse og sige. Mums!

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Vi er lidt bagud med at skrive her, da vi oplever så meget disse dage at vi ikke har tid til at hænge ved computeren, men det er vel kun godt. Vi regner dog med at når vi skal til at køre rundt i vores bil, så bliver der mere tid til at skrive om hvad vi oplever.

Jonas har været så flink at overlade oplevelsen af JFK lufthavn i New York til mig, så det må jeg hellere skrive lidt om.

Well, vi ankom ca. en time forsinket fra Manchester og havde nu omkring halvanden time til at nå vores fly til Washington. Ingen problemer… troede vi. Første udfordring var paskontrollen og her opstod første problem: Kø! Der var simpelthen kø til Uganda, og da vi efter 15 minutter havde bevæget os under 15 meter, indså vi at det her aldrig ville gå. Vi spurgte derfor en af de ansatte om hvad vi skulle gøre, og hun sagde at vi bare skulle smutte udenom køen. Det gjorde vi så til stor irritation og sure miner hos de andre i køen. Vi kom til paskontrollen og efter et kort forhør, samt afgivelse af foto og fingeraftryk kom vi ind i USA. Nu kunne alt vel kun gå glat, da vi stadig havde 45 minutter til at nå vores fly. Dog var der lige den detalje at toldkontrol foregik her, så vi skulle hente vores kufferter, gennem tolden og aflevere vores kufferter igen.

Okay, for det første var kufferterne ikke kommet endnu på trods af vores ventetid ved paskontrollen, men efter endnu en 15 minutters tid, kom de. Jeg spurgte en dame fra Delta Airlines om hvor vi skulle gå hen med dem, men hun gav mig et blik som om jeg virkelig var træls at høre på, og pegede hen mod en dør hvor der stod exit. Jeg syntes dog at det så forkert ud, og i stedet gik vi hen til en tolder og spurgte. Han sagde at vi skulle igennem der hvor han stod, hvilket vi så gjorde uden problemer. Nu var det bare at aflevere kufferterne og så videre til vores gate… but noooo!

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Beyndelsen af nedestående er skrevet ombord på flyet til Washington

Her sidder vi så. Et sted over Atlanten i Delta Airlines DL155 og venter på mam. Klokken er, det aner jeg faktisk ikke, der er ikke nogen lokal tid og jeg har for resten ikke noget ur.

Hverken Michael eller jeg kan tænke mere! Sådan går det når man sammenlagt sover under 2 timer på lidt over et døgn. Det er faktisk ret så komfortabelt her på bagerste sæde i flyet, men alligevel er det røvsygt at rejse, så er det jo godt vi er over halvvejs (tidsmæssigt).

Hold kæft hvor er jeg træt! Hvis der kommer noget totalt irrelevant og ligegyldigt information ud er det fordi jeg samtidig keder mig ret så kraftigt, men her kommer hvad vi har oplevet siden vi forlod Århus H.

AGGEMAM? Nej det var bare én eller anden Business class mam, ikke mam til os på de billige rækker… Endnu.

I toget mod København oplevede vi nogle “spændende” mennesker. Den første der er værd at fortælle om er en særdeles stiv teenagepige med sin mobiltelefon. Kort efter Skanderborg sidder hun og smiler rundt i toget, mens hun udbryder: “Jeg ved ikke om jeg er på det rigtige tog”. Herefter følger et grineflip på flere minutter. Hun stod heldigvis korrekt af i Horsens. Overfor os sad to mindst ligeså stive finner, med kun øl og Nokia telefoner som bagage. De sov begge det meste af turen. Først da vi nåede Glostrup og solen var stået op fik de øjne. I Fredericia steg 3 “skønne” teenagere på, de snakkede uafbrudt, mest om hvor mange gange én af dem havde brækket sig på deres bytur. De stod af ret hurtigt igen. Vi fik også læst højt fra den store spytquiz i DSB bladet fra to piger. Den sidste spændende oplevelse kom fra en midaldrende musiker som stod på i Vejle, han havde billet fra København til Nyborg (den anden vej)!. Han var faldet i søvn på det modsatte tog og kørt “lidt for langt”. Han talte i telefon med sin kone hele vejen til Nyborg for ikke at falde i søvn, men han var også lige ude på toilettet to gange for at ryge. Hun skulle have suppe og 3 halve med pålæg klar til når han kom hjem. Hvad gør man ikke for sin mand klokken 3:30-4:30 om natten. Han kom rigtigt af i Nyborg denne gang

Klik på “Læs Mere” for at læse resten af dette indlæg…

• Læs Mere »

Det bliver kort, for det eneste jeg egentlig lige vil rapportere er at vi er ankommet hos Susan efter en smule bøvl, men det vil Jonas poste mere om senere. Han sad nemlig og skrev om det mens vi sad i flyet, men der kunne vi jo af gode grunde ikke poste det.

Og nu har over 40 timer med kun 2-3 timers samlet søvn gjort sit indtryk på mig, så jeg vil til at se på indersiden af mine øjenlåg. Jonas er allerede i gang

• Læs Mere »

Så sidder vi her ved gate D101 i Kastrup og venter på vores fly. Lidt under en times afbrudt søvn blev det til for mit vedkommende i toget, så nu er jeg frisk da jeg jo også fik rigtig meget søvn sidste nat… Nå nej, men Metallica koncerten var god og søvn er alligevel overvurderet. Jeg regner da med at kunne sove et par timer på vejen til New York.

Det var forresten en sjov oplevelse at køre med tog på det tidspunkt af døgnet, og så på en weekend. Masser af “sjove” mennesker, men dem vil Jonas sikkert skrive mere om senere, for jeg sov vist fra en af dem.

Og lige her til sidst et billede af den skærm her i lufthavnen vi sidder og kigger på. Så hvis programmerne på din computer af og til går ned, så fortvivl ikke. Det sker åbenbart for alle

• Læs Mere »

Tænkte I måske lige ville se vores rejseplan. Den kommer her i lokale tider:

15. JUL København – Manchester kl: 08:20 09:20
15. JUL Manchester – JF Kennedy kl: 11:00 13:45
15. JUL JF Kennedy – Washington kl: 16:15 17:49

25. JUL Miami – Paris kl: 17:40 08:10
26. JUL Paris – København kl: 11:05 13:00

Turen derover kommer til at tage godt 22 timer. Godt man har sovet længe i dag, ikke Michael? (Michael var til Metallica koncert i aftes og har lige gabt )

Bemærk lige turen hjem fra Miami til Paris: 14½ timer inkl. tidsforskellen.

• Læs Mere »

For ca. tre uger siden troede Jonas at han gjorde et røverkøb. Han købte nemlig to kufferter for kun 300 kr. pr. stk. nedsat fra 800 kr. Det lød jo næsten for godt til at være sandt, men det skyldtes at de havde den lille fejl at der var blevet brugt lidt for meget lim til at samle dem. Det var dog ikke noget problem, forsikrede den flinke ekspedient Jonas om. De skulle bare stå ude til luftning en uges tid, så ville limlugten forsvinde. Wrong! Her tre uger senere lå de på bagsædet da vi kørte ind til centrum med bagagen og hele bilen stank af lim. Ked af at sige det Jonas, men de kufferter har hermed fået navnet Limbanditterne og er forment adgang til bilen og de steder hvor vi skal overnatte!

• Læs Mere »

Så fik vi endelig svar ang. vores bagagesituation. Vores rejsebureau holdt nemlig ferielukket (brilliant idé at et rejsebureau holder sommerferie) så jeg ringede til SAS, da det er dem vi skal flyve med til Manchester. De kunne dog ikke lige svare mig da det afhang af om vores rejsebureau havde bestilt det hele som en eller to rejser. Heldigvis nåede jeg kun at skumle lidt over dette i ca. 10 minutter inden der kom en mail fra vores rejsebureau, der sagde at vi hver kunne tage to kufferter med når vi skulle til USA, også selvom vi fløj en enkelt tur indenfor Europa med et andet flyselskab. Ikke at jeg tror jeg får brug for to kufferter, men der er vist nogen der er bedre til at tage mange ting med end jeg er

• Læs Mere »

Aldrig har to mennesker planlagt en tur så lidt og overfladisk som er tilfældet her. Vi skal bare af sted og opleve noget.. Take-it-as-it-comes-mentaliteten. “Hvad skal vi se i New York Michael? Aner det ikke du, vi må læse lidt i bogen om byen når vi er på toget på vej derop ”

Sådan har det lydt et par gange på det seneste. Ok indrømmet, der er også først denne uge jeg for alvor har lagt tanker i projektet. Michaels forslag har bare gået rent igennem og han har booket det hele. Tidligere var planen at vi skulle på Route 66 fra Chicago til Los Angeles, men det var for ambitiøst på kun 11 dage (9 rejsedage). I forgårs planlagde vi så en smule faktisk, vi fik både kigget i atlas og på map24.com, jow jow. For de nysgerrige kan jeg oplyse der er godt 1800 km (var det 1058 miles) fra Mols til Skagen, øh nej fra Washington til Miami Lufthavn (hvor vi skal aflevere bilen).

Turen i overskrifter:
Vi tager afsted 15.7 og kommer retur til Århus (med garanti godt trætte) sent torsdag den 26.7
Vi rejser fra Århus H til Kastrup natten til søndag. Vi skal med et herligt regionaltog fra banegården kl. 01.54, det er sådan et skønt et af slagsen der stopper en masse gange på vej til Kastrup. Det tager vist 4½ time om at komme derover. Så er der dømt flyveture. Først fra CPH til Manchester, herefter videre til New York hvor vi skal forsøge at komme ind i landet og videre med et nyt fly til Washington på bare to timer, det bliver første spændende ting. Ja så er det også en smule spændende om vi kun må have 1 styk bagage med på flyveturen her i Europa eller 2 styk fordi vi jo rent faktisk er på vej til USA, håber på sidstnævnte.

Når vi ankommer i Washington (efter noget der ligner grotesk mange timer på farten) skal vi mødes med Susan (En af Michaels venner fra hans udlandsophold i Schweiz).. Mere ved jeg ikke.. Ok lidt ved jeg da.. Så skal vi overnatte hos hende, se Washington, tage enormt mange billeder, til New York med tog, tage enormt mange billeder, tilbage til Washington med tog og SÅ skal vi hente VORES bil

Herefter skal vi brænde vores GPS af ved at bede den om ruten til Miami Lufthavn.. Så går det syd på, destination Miami!

• Læs Mere »

Så er denne blog klar til brug. Her er det meningen at vi vil føre dagbog fra vores roadtrip i USA. Vi skal (som titlen også antyder) fra Washington til Miami i løbet af en to ugers tid, og vi håber da at der kommer til at ske nogle spændende ting undervejs, som vi kan skrive om her. Da vi har denne side skal venner og bekendte ikke forvente at høre alt for meget fra os i løbet af de par uger, da det altså er noget lettere at skrive det hele et centralt sted. Dog kan der godt gå et par dage uden opdateringer, da det hele afhænger af hvornår vi kan få internetadgang. Vi flyver først til USA søndag den 15. juli, men indtil da vil vi skrive lidt om forberedelserne (eller snarere mangel på samme) her.

Husk at I kan kommentere vores indlæg. Dette gøres ved at trykke på Læs Mere knappen under indlægget.

• Læs Mere »